Beboer nappede kvindelig indbrudstyv på fersk gerning
En beboer i Ålsrode overraskede kvindelig indbrudstyv og foretog en civil anholdelse
Af Mogens Greve
En 49-årig kvindelig indbrudstyv valgte onsdag det forkerte sted og det forkerte tidspunkt til at begå indbrud.
Klokken 11.54 brød kvinden ind i en privatbolig på Ålsrodevej ved at knuse en rude på bagsiden af huset.
Ifølge Østjyllands Politi kom husets 51-årige mandlige beboer på dette tidspunkt hjem og overraskede kvinden - og foretog en civil anholdelse indtil politiets ankomst.