19-årig skyggede indbrudstyve fra Græsted til Hillerød
Kørte efter indbrudstyve, der blev anholdt med stjålent computerudstyr i Hillerød
Jens Berg Thomsen
Torsdag eftermiddag så en 19-årig tre mænd begå indbrud på Bylyngen i Blistrup ved Græsted. Herefter fulgte den 19-årige efter de tres bil helt til Fredskovhellet i Hillerød, hvor han ringede til politiet.
"Vi træffer tre personer i lejligeden med noget computerudstyr," siger vicepolitikommissær Jørgen Lyster fra Nordsjællands Politi.
De tre var en 35-årig mand fra Hillerød, en 19-årig mand fra Hillerød og en 18-årig mand fra Jægerspris. Blandt byttet var blandt andet en iPad og en harddisk.
De tre bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Helsingør.
Bliv ven med Lokalavisen.dk på Facebook, og få vores tophistorier på din væg - KLIK HER