Fortsæt til indhold

Landsret frifinder Elverkær-leder for sex-misbrug af fire børn

Landsretten mener kun, at der er bevis for, at manden har begået overgreb mod et af de børn, som han havde i sin varetægt

Krimi
Af Bettina Sønderskov

En 64-årig tidligere leder af opholdsstedet Elverkær ved Skanderborg er i en ankesag i Landsretten i dag blevet kendt skyldig i seksuelt misbrug af et plejebarn fra hun var 10 år gammel. Det skriver Ritzaus Bureau. Landsretten mener ligesom Byretten i Horsens, at den 64-årige har haft samleje med pigen fra september 2002 og frem til 2005. Samlejerne fandt sted på opholdsstedet og på et feriecenter. Samtidig har de været i bad sammen og haft oralsex.
Frifundet for fire overgreb
Den 64-årige mand er derimod ifølge Ritzaus Bureau blevet frifundet for seksuelle overgreb på fire andre børn. Overgreb, som Retten i Horsens den 2. maj kendte ham skyldig i. Her blev han dømt for samleje og andre former for seksuelt misbrug af to mindreårige piger, som han havde i sin varetægt, da han var forstander på opholdsstedet.
I byretten blev den 64-årige tidligere forstander idømt seks års fængsel for overgreb på to af de fem børn. Ud over fængsel straffede byretten også den 64-årige ved at frakendte ham retten til at beskæftige sig med børn og unge, både professionelt og i fritiden. Desuden blev ham dømt til at betale de to piger erstatning på i alt 225.000 kroner. Manden har under hele sagen nægtet sig skyldig i tiltalerne på nær ét af punkterne. Det handler om ulovlig våbenbesiddelse, som han både i by- og landsretten blev fundet skyldig i.
Landsretten forventer, at strafudmålingen sker senere torsdag.