Nu kommer vandmasserne for alvor
Flere beboere nær Roskilde Fjord er her til morgen i gang med at sikre sig mod vandstigningerne. Frivillige hjælpere er velkomne
Efter stormen Bodil fejede ind over Danmark i går, er fredag varsel om stigende vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord på over to meter.
På store dele af kyststrækningerne i de omkringliggende kommuner er vandet allerede nu begyndt at stige, og de første veje er nu lukket - heriblandt Strandvej i Frederikssund.
Se vandmasserne oversvømme havneområde: KLIK
Det har fået beboere i Frederikssund til at søge efter frivillige, der har tid til at sikre blandt andet havneområdet med sandsække denne formiddag.
"Har du nogle timer tilovers i morgen formiddag/middag - så kig en tur langs kommunens kyststrækninger, hvor der er beboelse. F.eks. Skyllebakke Havn. Vandstanden skulle stige til 2 meter over normale vande - vi kan godt bruge din hjælp," skriver Charlotte Drue på facebook.