Tidligere FN-udsendt på katastroferarbejde i sin egen by

Som mange andre frederikssundere måtte Carsten Pontoppidan også have stillet sin nysgerrighed, den skelsættende fredag hvor Frederikssund blev ramt af det værste naturfænomen i mands minde. Om eftermiddagen den 6. december tog han ned til Sydkajen for at se, hvordan fjorden viste tænder, og bølgerne slog ind over kajen. Men efter et stykke tid, tog han hjem til Dyrlægegårdsalle og tændte op i pejsen.
"Da jeg kom hjem i min lune stue, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at folk kæmpede for livet få hundrede meter herfra," siger Carsten, og peger fingeren i retning mod Hyllingeriis på stik modsatte side af fjorden.
Han havde heller ikke drømt om, at han i sin pensionisttilværelse skulle lave katastrofearbejde for Røde Kors i sin egen by. Men det gør han, og han kender proceduren til fingerspidserne, også selvom ikke er to opgaver er ens.

Nødhjælpsbacillen

Den snart 70-årige Pontoppidan har i mere end tyve år været udsendt af FN og Røde Kors til alverdens brændpunkter. Han er oprindelig landbrugsuddannet. Senere blev han ansat i Falck. Men da krigen opstod i Balkan, og man søgte chauffører til nødhjælpskonvojer, blev Carsten tændt på ideen.
"Til min store forbavselse sagde min hustru, at jeg skulle tage afsted," Carsten smiler.
"Så skrev jeg en ansøgning. Den lå på bordet i nogle dage, hvorefter min hustru sendte den. Få dage efter var jeg på vej ned til ex-jogoslavien med en læsset nødhjælpslastbil. Det var meningen, at jeg skulle være dernede i tre måneder. Det blev til tre år. "
Årsagen var blandt andet, at Carsten efter to måneder var med i en konvoj, som blev ramt af en granat.
"Jeg kørte til alt held den bagerste lastbil, men den forreste lastbil blev ramt. Chaufføren blev dræbt og den danske konvojleder blev alvorligt kvæstet."
Carsten tog over som konvojleder, og kørte over 200 nødhjælpskonvojer under krigen. Nødhjælpen bestod af blandt andet soveposer, tæpper, plastikpresenninger og mad. Ja, selv brændeovne blev fragtet ind i området.
Snart var der gået tre år, og det uundgåelige var sket: Carsten var ramt af 'nødhjælpsbacillen', som han kalder den.
"Det er, når man oplever, at man kan gøre en forskel og være i forreste række for at dele nødhjælp ud."

suverænt samarbejde

11 gange har Carsten været udsendt til forskellige katastrofesteder i verden.
Fra ex-Jugoslavien, Kosovo, Indien, Sumatra, og Sydafrika for blot at nævne nogle af de steder hvor Carsten har ydet en indsats. Det som har imponeret ham mest ved nødhjælpsarbejdet er den måde, hvorpå nødhjælpen kommer frem.
"Det har gjort stort indtryk på mig at se, hvordan de forskellige nødhjælpsorganisationer samarbejder. Da tsunamien ramte, stod jeg i det nordvestlige Sumatra i en lille lufthavn. Nødhjælpsfly, ikke bare Røde Kors fly, hang i luften som en tyk sværm og ventede på at komme ned med nødhjælpen. Det betød, at flyene skulle tømmes lynhurtigt, så de næste fly kunne lande."
Carsten glemmer aldrig, hvor voldsomt det var at se byer være totalt smadret efter tsunamien.
"Til forskel fra et jordskælv falder bygningerne sammen, men tingene er der. Ved en tsunami er alt bare væk, skubbet væk med en voldsom kraft."
Carsten fortæller, hvordan biler lå som krøllede øldåser, og selv to måneder efter fandt man stadig lig i ødelæggelserne.
Han glemmer heller aldrig de gange, hvor der er blevet peget på ham med en maskinpistol med trusler om, at der ville blive skudt, hvis ikke han vendte om. For ikke at tale om de gange hvor han har måtte passere en ødelagt bro med besked på, at kun en" nødhjælpsvogn måtte køre over ad gangen.
"Så er det man tænker; enten går det godt, eller også går det skidt."

Hellere tilgivelse

Oplevelserne er mange, og historierne står tydelige i erindringen hos Carsten. Så tydelige at hans søn ofte har sagt; 'Far, det har vi altså hørt før'.
"Der går heller ikke så lang tid, fra jeg til en fest ser min borddame dreje hovedet over mod hendes anden bordherre, fordi hun nok ikke orker at høre mere om mine oplevelser," Carsten smiler.
Selvom han husker godt, så er det alligevel ikke altid har husket, at fortælle det til hustruen lige med det samme, når hans kontrakt er blevet forlænget.
"Der er et russisk ordsprog som hedder, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse," siger Carsten og griner.
Mobilen ringer. Carsten tager den og siger: 'Det er nødhjælpskontoret.' Tilbage ved spisebordet tager han tråden op. Ikke fra snakken om nødhjælpsarbejdet ude i verden, men det som optager ham lige nu, hjælpen til stormflodsramte i Frederikssund.
"Allerede om aftenen den 6. december tænkte jeg, om jeg skulle tilbyde min hjælp på brandstationen. Jeg slog det hen med, at jeg nok bare ville være i vejen. Men efter en god uges tid ringede de fra Frederikssund Kommune. Jeg blev spurgt, om jeg ville koordinere de henvendelser der kom fra borgerne."
Carsten fortæller, at behovet for hjælp kan være alt fra kontakten til forsikringsselskabet til oprydning og til behovet for at tale med et andet menneske.
"Der var blandt andet en mand som ringede i går. Han havde benyttet sig af hjælp fra alle venner og naboer. Han manglede nu bare at bære gulvbrædderne fra stuen og ud, men magtede ikke mere selv. Her sætter jeg vedkommende i forbindelse med for eksempel spejderne eller Ældresagen.
Jeg tror omfanget af katastrofen er kommet bag på kommunen. Men nu bliver der til gengæld arbejdet virkelig hårdt for at yde hjælp. Mange er rådvilde. Tag et eksempel som Mågevej. Her kan de ikke engang få hjælp af naboen, for de er ligeså hårdt ramt."
Men der er hjælp at hente. For overalt bliver Carsten mødt af folk der gerne vil yde medmenneskelig støtte og en praktisk indsats. Han fortæller om en pensioneret forsikringsmand der ringede, fordi han gerne ville hjælpe med blandt andet folks ansøgning om erstatning. Carsten forudser, at behovet for hjælp vil strække sig til langt ind i januar. Her mener han de praktiske behov. For på det mentale plan er det noget andet:
"Typisk kommer reaktionerne nu. Som med folk der har overværet en voldsom trafikulykke. I starten har de noget at fortælle om, så bliver venner og familie trætte af at høre om det, og så rammer det."

Fakta
Håndtering af stressreaktioner og hvordan oplevelserne fra stormfloden skal bearbejdes kan borgerne i Frederikssund høre mere om, når en krisepsykolog fra Røde Kors besøger Elværket mandag den 30.12 mellem klokken 1o og 12 . Her vil socialforvaltningen i Frederikssund Kommune også være repræsenteret.