Fortsæt til indhold

Tæskede polske håndværkere med køller og spark

Polske håndværkere blev overfaldet af deres chef og en håndlanger, som tæskede dem med køller og spark i Nordsjælland

Krimi
Arkiv

To polske ansatte i byggefirmaet Renovea blev natten til 3. november overfaldet med køller og spark i det sommerhus i Melby, de boede i.
Den nu fyrede projektchef i Renovea blev i sidste uge ved Retten i Hillerød dømt skyldig i grov grov vold og dødstrusler mod de to ansatte. Dommen lød på fem måneders fængsel, mens en medskyldig blev dømt fire måneders fængsel for grov vold. Det skriver fagbladet3f.dk.
De to polske arbejdere havde forud for overfaldet klaget over, at de ikke havde fået løn for 45 timers arbejde.
De to dømte nægtede sig skyldige og appellerede straks dommen.
Ifølge 3F er de to polske håndværkere ikke de eneste, der er blevet snydt for løn af ledelsen i det danske byggefirma, skriver fagbladet3f.dk. Fagforeningen har netop rejst krav på 2,6 millioner kroner for lønsnyd af i alt 28 polske medarbejdere i firmaet.
Direktøren i Renovea, Thomas Strauss, afviser dog overfor fagbladet3f.dk, at der har været tale om systematisk lønsnyd.
kil@lokalavisen.dk