Fortsæt til indhold

Maskerede mænd pacificerede ansatte med peberspray

To røvere brugte peberspray mod de ansatte i et supermarked i Søften nær Aarhus lillejulaften

Krimi
Michael Wulff

En 41-årig Rema1000-ekspedient var i livsfare i Albertslund ved København, efter han blev stukket to gange med kniv under et røveri sent lillejuleaften. Men nu viser det sig, at endnu en Rema1000-butik var udsat for røveri samme aften.
Her fik tre butiksansatte i Rema 1000 i Søften nordvest for Aarhus en grim oplevelse, da to mænd iført elefanthuer kom ind i butikken og begik røveri klokken 20:51.
De to gerningsmænd benyttede peberspray til at pacificere de tre medarbejdere, der var ved at gøre klar til at lukke supermarkedet efter en travl dag.
Røverne slog desuden en af de ansatte i ryggen med et tastatur, inden de stak af med et kontantbeløb.
Østjyllands Politi efterforsker sagen og efterlyser vidner, som har set noget i eller omkring Rema 1000 på Ekkovej 4 i Søften.
Politiet har telefon 1-1-4.