Brutale knivrøvere efterlyses for forsøg på manddrab
Politiet offentliggør videoovervågning og fotos fra det brutale røveri i Rema 1000 i Albertslund
Københavns Vestegns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere de to gerningsmænd, som stak en 41-årig mandlig ekspedient to gange med kniv - blandt andet i ryggen - under et røveri mod Rema 1000 på Egelundsvej i Albertslund lillejuleaften. Det sker med offentliggørelsen af videoovervågningen i forretningen, sammen med to billeder.
De to mænd på filmen og billederne er efterlyst efter røveriet mandag den 23. december kl. 20.46, som politiet betegner som "særdeles groft".
Se video fra røveriet her
"Ofret har været i livsfare, og vi behandler sagen som forsøg på manddrab. Vi beder offentligheden hjælpe os med at identificere gerningsmændene", siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.
Hvis du genkender mændene, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.
Se video fra røveriet her