Fortsæt til indhold

48 personer kommet til skade

Næsten 100 biler involveret i uheld på motorvejen på grund af tæt tåge

Krimi
Jeppe Rafn

Der har i dagens løb været en lang række færdselsuheld på Østjyske og Sønderjyske motorvej. Uheldene er sket som følge af tæt tåge og manglende afstand mellem bilisterne, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Her er politiets oversigt:
Klokken 11:15: Færdselsuheld nord for afkørsel Horsens Vest i nordgående spor. 29 biler involveret. Ingen tilskadekomne.
Klokken 11:25: Færdselsuheld mellem rasteplads Fuglsang og Skanderborg Vest i sydgående spor. 2 biler involveret. Ingen tilskadekomne.
Klokken 11:30: Færdselsuheld omkring Taulov. Syv forskellige færdselsuheld mellem Taulov og Kolding Syd indenfor en periode af cirka halvanden time har kontinuerligt spærret motorvejen i både nordgående og sydgående spor fra Kolding Syd til Vejle Syd. Cirka 25 biler impliceret og 18 tilskadekomne personer. Ingen svært tilskadekomne. Motorvejen er nu åbnet, men trafikken glider meget langsomt.
Klokken 13:55: Færdselsuheld omkring Hedensted i nordgående spor. 30 biler impliceret og 30 tilskadekomne. Motorvejen spærret i nordgående spor og trafikken ledes af ved DTC.
Der er fortsat meget tåget, og trafikken på de åbne strækninger ruller meget langsomt, oplyser politiet. Trafikanterne rådes til at holde lav hastighed og god afstand til de forankørende. Tågelys bør anvendes.