Fortsæt til indhold

Samme styreform, men mere fleksibilitet i Aarhus

Aarhus får ikke en ny styreform. Magistratsstyret bevares, men borgerne skal inddrages meget mere

Krimi
Grethe Bo Madsen

Samtlig 31 medlemmer af Aarhus Byråd blev i nat enige om, hvordan styreformen i Aarhus skal være i fremtiden. Stik imod manges forventning bevares magistratsstyret med borgmester og rådmand, men fremover skal det gøres mere fleksibelt ved at inddrage yderligere tre byrådsmedlemmer.
I det nye forlig indgår mange af de elementer, som borgere, virksomheder og foreninger har peget på i den borgerinddragelses-proces, der ligger forud for byrådets behandling af sagen.
Blandt andet:
• Kommunikationen og måden at inddrage borgere, virksomheder og foreninger skal gentænkes Med udgangspunkt i de forslag, der er indkommet i inddragelsesprocessen, skal der nedsættes arbejdsgrupper med deltagelse af borgere, virksomheder, foreninger og ansatte i kommunen.
• Borgerne skal have bedre muligheder for at følge sager og klager igennem systemet. Forligspartierne er enige om, at der skal etableres en ”track and trace”-service.
• Borgerkontakten mellem kommunen og borgerne styrkes ved indførelse af en 24 timers service. Det indebærer, at en borger, der klager, kontaktes på hverdage inden for 24 timer efter at klagen er modtaget.
• Der oprettes en funktion uden for kommunen, som får til opgave at rådgive og hjælpe borgerne i klagesager svarende til uvildig retshjælp.
Aftalen fastslår også, at byrådet i starten af hver byrådsperiode skal opstille konkrete mål for byen. Det skal ske i et samspil med borgere, foreninger og virksomheder med inspiration fra de gennemførte ind-dragelsesforløb. Her er vist stor vilje til at engagere sig og tage ejer-skab for byens udvikling. Aarhus-målene bliver dermed et fælles afsæt for byens udvikling.
Forligspartierne finder det helt afgørende, at kulturen i Aarhus Kommune ændres – og i særdeleshed skal samarbejdet på tværs i kommunen blive bedre med fokus på helheden. Dette skal ske ved at udarbejde et nyt ledelses- og styringsgrundlag samt en samlet delegationsplan. En ændret kultur skal bane vejen for en bedre service for borgere og virksomheder.
Partierne ønsker samtidig at styrke erhvervsklimaet, og i inddragelsesforløbene kom virksomhederne med konkrete forslag til forbedringer, som der nu skal arbejdes videre med. Det gælder ”one stop shop” for virksomheder, ”key account managers” og ”kanalstrategi”, som giver en hurtigere service.