Rutinestop gav pote på E45
Arkiv
En 19-årig mand fra Tørring blev fredag aften stoppet i bil på E45 ved et rutinestop. Han kan se frem til at få lommerne lettet for flere tusinde kroner. Nummerpladerne på bilen var stjålet, og han var i besiddelse af en peberspray. Det giver bøder på omkring 4500 kroner til sammen. Dertil kommer, at han var påvirket af stoffer, og det giver en ubetinget frakendelse af kørekortet og en indkomstafhængig bøde for at køre påvirket.