Ti unge lånte en iPhone 4 og stak af
Michael Wulff
En 17-årig ung mand gik søndag morgen kl 04 gennem Østergade i Hammel.
Ud for nummer 24 kom ti andre unge og spurgte, om de kunne låne den 17-åriges iPhone 4.
Det gav han dem lov til, hvorefter den store gruppe unge stak af med det lånte apparat.
I samme tidsrum forsvandt en HTC-mobiltelefon fra en Ford Fiesta, som holdt parkeret i Vestergade i Hammel, fortæller landbetjenten, som efterforsker sagerne.