Vidner til overfald efterlyses
Michael Wulff
To unge 16-årige tog mandag 09.25 bus 314 fra Hammel mod Hadsten.
Inden afgang fra rutebilstationen i Hammel kom en tredje ung mand ind og spyttede på den ene af de to, som havde sat sig bag chaufføren.
Da bussen tyve minutter senere nåede Vesselbjergvej i Hadsten forlod de to unge bussen gennem fordøren, mens den tredje spyttende jævnaldrende unge mand steg ud af bagdøren.
Han indhentede de to og gav den unge mand, som også var ramt af spytklatten, et slag i hovedet.
Herefter forsvandt han.
Landpolitiet i Hammel kender voldsmandens navn, men ønsker at få henvendelser fra eventuelle vidner, der har set noget undervejs eller i Hadsten.
Landbetjenten træffes på 8696 1755 eller 114.