Fortsæt til indhold

Værtshusgæst slået ned på vejen hjem

Krimi
Michael Wulff

En 30-årig mand forlod kl 04.30 natten til søndag John's Bodega i Hammel og gik ad Voldbyvej.
Få minutter senere lå den 30-årige på fortovet ved Hammel Neurocenter, forslået og med svære ansigtsskader.
Tre-fire mand havde overfaldet ham helt umotiveret og var herefter stukket af.
"Det må da være muligt at gå i byen i Hammel uden at blive slået ned," siger landbetjent Jesper Poulsen, Hammel Politi.
Han vil gerne have oplysninger fra borgere, som har set eller hørt noget i denne sag på telefon 8696 1755 eller 114.