Ryd op på vejen, landmænd
Michael Wulff
Landmændene har travlt i øjeblikket med at få kørt gylle ud på markerne.
Mange veje er fyldt med jord fra traktorernes dæk, og derfor skal landmændende huske at sætte tavler op, mens de arbejder, siger landbetjent Jesper Poulsen, Hammel Politi.
“Og når landmændene holder fyraften, skal vejen fejes. Det står i færdselsloven,” siger Jesper Poulsen.
Denne notes forfatter har i weekenden forgæves ledt efter en beskidt vej. Uden held. Alt var fejet til et rent 12-tal. Den ros skal landmændende have. Dog har der i området ved Hadbjergvej og Galten Hedevej ifølge en af vore læsere været beskidt på vejene weekenden over (se foto).