Mand onanerede foran små piger
I to forskellige tilfælde har en mand blottet sig foran helt små piger i Lystrup
Tre piger i ti-årsalderen fik sig noget af en forskrækkelse, da de i dag mødte en mand i tunnelen ved Brugsen i Lystrup.
Pigerne har til politiet forklaret, at manden havde en lang "tissemand" med noget, der dryppede ud af den, oplyser Østjyllands Politi.
Senere i dag modtog vagtcentralen yderligere en anmelde om en pige i 5. klasse, der også havde været udsat for en blotter. Også denne gang stod blotteren i en tunnel - denne gang ved Sønderskovvej/Elstedhøj tæt på skolen i Lystrup, cirka en kilometer fra tunnelen ved Brugsen.
Pigen har forklaret, at blotteren havde haft sit lem fremme og onanerede, idet hun kørte forbi.
Formentlig samme mand
Østjyllands politi har dagen gennem undersøgt begge gerningssteder og formoder ud fra signalement og valget af steder, at der er tale om samme gerningsmand.
Vidner, der har set en mand svarede til nedennævnte signalement, kan rette henvendelse til Østjyllands Politi på telefon nummer 114.
Gerningsmanden beskrives som:
Mand, dansk af udseende, 35-40 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning.
Iført mørkeblå jakke med sorte mærker på ærmer og lommer, mørkeblå bukser, der kunne minde om "baggy"-bukser, sorte sko uden snørrebånd, samt en blågrå hue på hovedet.