Fortsæt til indhold

"Jeg har slikkepinde"

Krimi
Susie Jessen

"Gå aldrig med nogen som tilbyder dig slik". Sådan en advarsel har de fleste børn hørt fra deres forældre.Tirsdag fik en 11-årig dreng brug for rådet.
Klokken 12.00 blev den 11-årige nemlig antastet af en ældre mand på Danmarksgade i Vamdrup ved Kolding. Den ældre mand kom kørende i en hvid kassevogn og forsøgte at lokke drengen ind i bilen ved at sige, at han havde slikkepinde.
Dette fik drengen til at tage benene på nakken og løbe fra manden. Manden valgte dog at sætte efter drengen, men drengen slap væk. Manden beskrives som dansk og mellem 50-60 år. Han havde gråt hår og var iført en blå kasket. Politiet vil gerne i kontakt med folk, der kan have set manden i området. Lokalpolitiet i Kolding kan kontaktes på telefonnummer 114.