Fortsæt til indhold

Fundet død i lejlighed efter brand: Politiet mistænker fejl i vaskemaskine

Nu skal brand- og dødsårsag undersøges nærmere.

Krimi
jro

En 64-årig mand er død i en brand.

Det skriver TV Midtvest.

Ved 13-tiden mandag blev politiet kaldt til Tolstedparken i Gellerup ved Herning.

Her kom der kraftig røg fra den 64-åriges lejlighed - og i lejligheden blev han fundet død.

Video: Presse-fotos.dk.

Politiet formoder, at en teknisk fejl i en vaskemaskine er årsagen til branden.

»Vi undersøger selvfølgelig brand- og dødsårsag for at udelukke, at der er sket noget kriminelt,« siger Carsten Henriksen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til tv-stationen.

Både brandvæsen og politiets kriminalteknikere var på stedet.

Ingen andre lejligheder blev berørt af branden.

De pårørende er underrettet.