Vi har brug for overvågning
I et læserbrev foreslår Venstre i Skanderborg videoovervågning af pendler-pladserne
Indbrud og hærværk på biler mens de står på pendlerpladserne ved frakørsel 52 og ved McDonalds eller den store plads ved banegården er desværre alt for hyppige nyheder i de lokale medier. I sidste uge var det i Stilling, det gik galt.
Venstre foreslår at der etablerer kameraovervågning af pladserne, som vi i øvrigt gerne ser udbygget.
Frygten for at ens køretøj står med en knust siderude eller det, der er værre, får alt for mange til at fravælge samkørsel eller den kollektive trafik. Ærgerligt for dem og for miljøet.
En stor del af indbruddene og ødelæggelserne sker i dagtimerne.
Moderne overvågningskameraer koster hverken en herregård eller en bondegaard længere.
Vi foreslår at Skanderborg Kommune tager en drøftelse med politiet og Vejdirektoratet for at forbedre situationen.
Måske kunne enkelte af pladserne blive så store at der var ræson i at have dem bemandende en del af dagtimerne. Man kunne kombinere opsynet med andre funktioner f.eks. en ekstra velkomst og service til turister i området.