Bøde for at vande vejbanen
En mand i Hjerting kan se frem til en bøde for at have indstillet sit vandingsanlæg forkert, så det sprøjtede ud på kørebanen
Dorthe Andresen
Vand koster - og i går kom det så til at koste lidt ekstra for en mand, der havde opstillet sit vandingsanlæg på en mark. Det er der sådan set ikke noget ulovligt i, men han havde placeret anlægget på en sådan måde, at det sprøjtede vand ud på kørebanen - og på de forbipasserende biler.
Og mandag klokken 13.22 rykkede politiet så ud til anlægget, der var opstillet ved Mejerivej i Hjerting. Man fandt frem til ejeren af anlægget, og han kan se frem til at få en bøde.
"Han er sigtet for at have placeret vandingsanlægget til ulempe for trafikken," siger Jan Lambertsen, leder af Lokalpolitiet i Vejen.