Fortsæt til indhold

Årets første bådmotor stjålet - gør det besværligt for tyven

Krimi
Anne Mathilde Friis Larsen

Sæsonens første tyveri af en bådmotor skete mandag 13. maj. En Suzuki påhængsmotor med 70 hestekræfter blev afmonteret fra en 18 fods båd ved Bjergvej i Skårup.
Lokalpolitiet oplyser, at det ofte er meget professionelle tyve, der stjæler bådmotorerne. De stjæler en lille robåd og ror ud til de både, der ligger forankret ude i vandet. Det er altså ikke en sikkerhed i sig selv, at båden ikke er tilgængelig fra land.
Jo mere besværligt bådejere kan gøre det for tyvene, jo længere tid vil tyvene være om at få motoren afmonteret. Det kan få tyvene til at vælge nabobådens motor i stedet for. Hvis alle motorer i et område er besværlige at afmontere, vil tyvene højst sandsynligt finde et helt andet sted at stjæle fra og kommer ikke tilbage.
Lokalpolitiet opfordrer til, at bådejere tager alle de forholdsregler, de kan, for at undgå tyveri.
Sidste år var der 14 bådmotortyverier i Skanderborg.