Stjal pung og hævede 15.000 kroner på VISA kort
En indkøbstur tirsdag aften i Bilka blev for en kvinde en noget dyrere affære end hun nok havde regnet med. Da hun kom ud fra indkøbscentret blev hun, mens hun var ved at læsse sine varer i bagagerummet kontaktet af en kvinde der med et kort i hånden spurgte om vej til Sjælland. Kvinden talte dårligt engelsk, var 160-170 centimeter høj, tæt af bygning 40-45 år og med skulderlangt hår. Mens den handlende kvinde forsøger at forklare vej, ligger hun mærke til en mand der står i nærheden. han beskrives som 40-45 år 170-180 centimeter høj. Den engelsktalende kvinde går fra stedet efter et par minutter og forsvinder sammen med manden.
Da kvinden er færdig med at pakke sine varer sammen sætter sig ind i bilen, opdager hun, at hendes pung er væk. Efterfølgende bliver der hævet i alt 15.000 kroner på kvindens VISA kort, mens tyvene også forsøger at hæve 22.000 på hendes Mastercard.
Fra politiet opfordrer man folk til at være opmærksomme på tricktyvene.
"Beskrivelsen kunne godt tyde på, at der er tale om Romaer som er på spil. Fremgangsmåden tyder også på det, og de er altså dygtige til det her, så man skal være meget opmærksom, hvis man bliver kontaktet af sådan nogle typer", vicepolitikommissær siger Poul Steffensen.