Cyklist kørt ned på Randersvej
Arkiv
En 54-årig kvinde kørte mandag 27. maj en cyklist ned på Randersvej i Ry. Da hun skulle dreje til venstre ad Knudhulevej, kørte hun ud foran en 45-årig mandlig cyklist fra Galten. Han væltede og kom til skade, men brækkede ikke noget. Det oplyser vicepolitikommissær Kristian Juliussen fra lokalpolitiet i Skanderborg.