Endnu mere kokain i bananer
Af Christina S. Johansen
Endnu en gang har medarbejderne på Coops lager i Hasselager fundet kokain i en sending bananer fra Colombia, skriver tv2oj.dk.
I midten af juni blev der fundet 40 kilo kokain på samme lager - også i en sending bananer.
Opdagelsen af pulveret i går skete ligesom sidst ved, at medarbejderne bemærkede, at banankassen var tungere end normalt.
Det nye fund kommer fra samme sending, som der også var kokain i tidligere på måneden. Meldingen fra Coop er, at alle kasser nu er tjekket igennem, skriver tv2oj.dk.