Fortsæt til indhold

Påske-kaos på vejene: Her bliver det værst

Især onsdag og torsdag er der tryk på trafikken.

Krimi
jro

Onsdag forventes at blive en af de to dage, hvor der er flest biler på påske-vejene.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Påsken er for mange ensbetydende med ferie, familiesammenkomster og måske en tur i sommerhus. Det vil i perioder medføre ekstra trafik på vejene flere steder i landet.

Onsdag 5. april og skærtorsdag 6. april vil trafikken hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet, fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej.

Onsdag vil det store tryk være mellem klokken 14 og 18, onsdag mellem klokken 10 og 14.

Ligeledes kan der opstå tæt trafik på E45 Sønderjyske Motorvej mellem den dansk-tyske grænse og Kolding.

Sommerhussæsonen begynder

Sommerhussæsonen skydes for alvor i gang i påskedagene, og det betyder en øget trafikmængde til og fra de større sommerhusområder rundt om i landet.

Det gælder især sommerhusområderne langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland.

Her bliver trafikken værst. Kort: Vejdirektoratet.

Forvent derfor også tæt trafik på de større rejsedage på rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse og rute 21 mod Sj. Odde.

»Hjemrejsedagene forventer vi vil fordele sig over flere dage, og dermed vil trafikken afvikles uden større forsinkelser,« skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Samtidig lyder anbefalingen at køre uden for de mest trafikerede tidsrum på ’de større rejsedage’.

Vi anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum på de større rejsedage.

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer bilister, der skal sydpå, om vejarbejde på Tysklands motorvej A7 syd for Frøslev.