Nu skal guldsmedene starte forfra
Guldsmedene i Adelgade fik natten til torsdag i sidste uge stjålet hele deres natudstilling. Indehaverne skal nu starte forfra med produktion af smykker
"Vi var naive nok til at tro, at der ikke var nogen, der ville stjæle vores natudstilling. Men det her har bevist, at vi er tvunget til at tage yderligere forholdsregler med, hvad vi kan have i vinduerne om natten. Det er simpelthen så ærgerligt".
Ordene kommer fra Kim Vedebech, som sammen med sin kollega, Mette Seiersbøl driver Guldsmeden i Adelgade, hvor de to indehavere selv fremstiller unikke smykker, som de sælger i forretningen.
Natten til torsdag i sidste uge, gik alarmen i butikken. Kun ni minutter senere var vagten på plads, men der var tyvene allerede sluppet væk med hele butikkens natudstilling.
Tabet af alle smykkerne, som Mette Seiersbøl og Kim Vedebech selv har lavet, er en ting. Men det er noget andet, der går Kim Hvedebæk på
"Det er irriterer mig grusomt, at vi åbenbart ikke kan have noget liggende i vinduerne om natten uden at have indbrud. Det var jo en af grundende til, at vi flyttede op i Adelgade fra Låsbygade.", fortæller Kim Vedebech.
Guldsmedene er nu tvunget til at tænke nyt i forhold til at sikre deres smykker.
"Vi skal have lavet gitre på vinduerne nu og det er rigtig ærgerligt, da vi jo har haft en smuk udsigt til Koldinghus. Og så får vi travlt nu. For vores montre er ret tomme, så der skal laves en del nyt", fortæller Mette Seiersbøl.
Lokalpolitiet i Kolding er i fuld gang med at efterforske indbruddet.