Fortsæt til indhold

"Hvem har stjålet vore møbler?"

Børn og voksne i Søndergades Børnehave i Vojens er rystet over tyveri af borde og bænke

Krimi
Peter Rasmussen

Ikke engang en uge nåede børnene i Søndergades Børnehave i Vojens at glæde sig over de spritnye bord-bænkesæt, som de havde fået.
"Hvem i alverden kan dog få sig selv til at stjæle fra børn," spørger man sig selv i børnehaven, hvor frustrationen er stor hos både små og store.
"Børnene var simpelthen begejstrede for de flotte sæt, som de med stor entusiasme legede med," fortæller man fra børnehaven, hvor man håber at "gerningsmanden" vil få dårlig samvittoghed og levere børnemøblerne tilbage.
Møblerne, som man kan se på billedet (senere er de dog blevet olieret lidt mørkere i farven) blev stjålet fra børnehaven i tidsrummet mandag den 6. Maj klokken 16.30 til tirsdag den 7. Maj om morgenen. Hvis nogen har set møblerne, eller har andre oplysninger i sagen, må man meget gerne kontakte Søndergades Børnehave på telefon 74541705 (i tidsrummet 6.30 til 16.30).