Fortsæt til indhold

Handicapbus impliceret i alvorlig færdselsulykke

En handicapbus med fem passagerer kørte frontalt ind i varebil der var kommer over i den modsatte vejbane. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Tekst og foto: John Jessen Hansen

Klokken 16.10 kørte en varebil af uforklarlige årsager over i den modsatte vejbane på Nødebovej, lidt nord for Skovskolen. Der påkørte den en handicapbus, der for at undgå at påkøre varebilen, svingede over i varebilens vejbane. Resultatet blev et alvorligt sammenstød, der sendte varebilen i grøften, totalt smadret.
Handicapbussen, der havde en chauffør og fire handicappede passagerer, blev smadret til ukendelighed. Passeren på forsædet af handicapbussen blev så kvæstet, at han måtte flyves i helikopter til Rigshospitalets traumecenter.
Chaufføren af varebilen og ham der kørte handicapbussen, samt i tre andre passagerer i handicapbussen, blev alle kørt til Hillerød Hospital, tilsyneladende uden alvorlige kvæstelser.
Se tv-optagelser fra ulykkesstedet: KLIK HER

Se flere fotos og video på localeyes.dk

"Det er lidt svært at sige hvad der nøjagtigt skete, men et vidne så, at varebilen pludseligt svingede over i modsatte retning, hvor føreren af handicapbussen så blev nødt til at gøre det samme. De mødtes så på midten af vejen, hvor de næsten kørte frontalt ind i hinanden. De materielle skader er store, men det ser ud som om at der ikke er livstruende personskader. De fire passagerer i handicapbussen og chaufføren i varebilen kunne selv komme ud, mens Falck måtte skære passageren på forsædet af handicapbussen fri", siger Peter Olesen, politiets indsatsleder på ulykkestedet og tilføjer, at hvis bilerne havde ramt hinden bare en meter længere bagud, var ulykken blevet meget alvorligere.
Handicapbussen er af mærket Fiat Ducato og varebilen en Mercedes Sprinter.

Handicapbussen stod midt på vejbanen da Falck og politiet nåede frem.
Handicapbussen var splittet fra hinanden.
Førerkabinen i handicapbussen, hvor den passager der kom med helikopter til Rigshospitalets traumecenter, sad ved siden af chaufføren.
Varebilen, en Mercedes Sprinter, blev ved sammen stødet smidt ned i grøften.
Begge køretøjer står nok ikke til at redde. Dertil er skaderne for store.