Fortsæt til indhold

Kænguru er set flere gange - men er stadig på fri fod: Kan ende med at blive skudt

Krimi
am

Siden onsdag har en kænguru været efterlyst af politiet i Syd- og Sønderjylland.

Kænguruen undslap Glad Zoo i Lintrup.

Ifølge TV Syd så er kænguruen siden set flere gange på Kongeåvej og Lintrupvej af bilister, men den når at hoppe væk før Dennis Jensen, der er chef i Glad Zoo, og en dyrelæge kan nå at ankomme til stedet.

Det er som, de jagter en »spøgelseskænguru,« siger han til TV Syd.

Ser man den, kan man enten ringe 114 til politiet, som så varsler dyrepasseren - eller man kan også ringe direkte til Glad Zoo. Ifølge Dennis Jensen skal man dog ikke forsøge at gå hen til dyret, hvis man ser den, da kænguruen er meget hurtigere, end man selv kan løbe efter den. Det bedste, man kan gøre, er at holde øje med den fra afstand.

Man håber nu at kunne bedøve dyret fra 10-15 meters afstand, altså når og hvis man finder dyret. Lykkedes det ikke, kan det dog være nødvendigt at skyde dyret.

»Der kan vi ende både for trafiksikkerheden og for dyrets skyld. Bliver den strejfet af en bil, så finder vi den ikke, og så vil den komme til at lide. Og så skal der ikke være nogen, der kører galt, fordi de forsøger at undvige. Det vil jeg ikke have på min samvittighed,« siger Dennis Jensen, der er dog håbefuld for at få kænguru levende tilbage til Glad Zoo.