Fortsæt til indhold

Brager gennem husmur - og blæser alkometeret op i det røde felt

Politiet mistænker føreren for at være påvirket af alkohol.

Krimi
jro

Natten til lørdag fik en familie sig en noget brat opvågnen, da en bil bragede gennem husets mur.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ulykken skete på Stavsdalsvej på Bornholm.

Ifølge Ritzau, der har talt med politikredsens vagtchef, endte bilen helt inde i huset.

»Det var meldingen, at en personbil havde påkørt facaden på et hus og holdt omme ved baghaven. Vi sender patruljer derud, hvor vi træffer, hvad vi antager, er føreren af køretøjet, som er spirituspåvirket, og han bliver anholdt og kørt til hospitalet, siger Mikkel Brochorst, vagtchef ved Bornholms Politi.

Manden, der er i 40’erne, havde flere skader og blødte kraftigt fra hovedet.

Ingen beboere kom noget til ved uheldet.