Ung mand stukket ned på station
Togtrafikken blev indstillet i flere timer.
jro
En 22-årig mand blev lørdag aften stukket ned på Valby Station.
Det skriver Ekstra Bladet.
Vagtchefen ved Københavns Politi oplyser til bladet, at det modtog anmeldelsen klokken 21.09.
I forbindelse med knivstikkeriet blev togtrafikken standset i flere timer, mens politiet arbejdede på stedet.
Tre gerningsmænd blev set løbe fra stationen. De skulle alle have haft mundbind foran ansigtet.
På nuværende tidspunkt er der ikke yderligere oplysninger om offerets tilstand.