Fortsæt til indhold

To røvere truede 14-årig dreng med kniv

14-årig dreng måtte aflevere sin Iphone til to røvere, der truede ham med en kniv

Krimi
Martin Warming

To unge røvere truede fredag eftermiddag en bare 14-årig dreng med en kniv.

Den 14-årige dreng blev passet af op røverne på C V E Knuths vej i Hellerup cirka klokken 15. Røverne truede drengen ind på den nærliggende kirkegård, hvor han afleverede sin iPhone 4 til dem, fortæller vagtchef Steffen Østergaard fra Nordsjællands Politi.

Begge røvere beskrives som 16-årige drenge af anden etnisk oprindelse en dansk. Den ene - ham der truede med kniv - er cirka 180 til 185 centimeter høj og mørkebrun i huden. Han var iført en mørk jakke, der ligner en regnjakke, og en strikhue, der formentlig var en elefanthue, der var rullet op.

Den anden røver er mellem 175 og 180 centimeter høj og mørkebrun i huden. Han har kort, sort hår, og han havde en hvid dunjakke på.

Røveriet fandt sted ud for nummer 5 på C V E Knuths vej i Hellerup, og politiet vil meget gerne høre fra pesoner, der har set noget i forbindelse med røveriet. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.