Fortsæt til indhold

Stoppede ikke for politiet og kørte ind i træ

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra 14. marts til 15. marts

Krimi
Christina S. Johansen

En 27-årig fuld kvindelig bilist havde ikke tænkt sig at stoppe, da en politipatrulje natten til 15. marts forsøgte at standse hende på Randersvej i Aarhus N.
I stedet fortsatte kvinden, og pludseligt lavede hun et venstresving fra Randersvej ad Funch Thomsensgade. Det skulle hun aldrig have gjort, for hun mistede herredømmet over bilen og påkørte et træ.
Politiet kunne ved en udåndingsprøve konstateret, at kvinden var spirituspåvirket.
Hun kom ikke til skade, men blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse, oplyser Østjyllands Politi.

Døgnet i øvrigt:
Vold
Vesterbro Torv 8000 Aarhus C
Sket: 14/03/2013 17:36 Til 14/03/2013 17:36
En 24-årig mand tildelte en butiksansat to skub mod brystet, da han blev taget som butikstyv. Anholdt, sigtet og løsladt.
Indbrud i privat beboelse
Langøvænget 8381 Tilst
Sket: 14/03/2013 09:00 - 19:10
Bagdør sparket op. Intet overblik over kostervalg.
Indbrud i privat beboelse - FORSØG
Annettevej 8220 Brabrand
Sket: 14/03/2013 00:35
Indgangsdør til opgangen ved klubhuset opbrudt, gerningsmænd blev forstyrret i færd med at bryde gitter op ved indgangsdøren til klubhuset. Flygtet på hvid scooter med røde stafferinger. En person i grøn jakke og en i sort Jakke.
Indbrud i nybygning/prøvehus
Trankær Mosevej 8310 Tranbjerg
Sket: 13/03/2013 16:00 - 14/03/2013 10:00
Rudeknusning med en sten. Der er stjålet en radio mrk. B&O, en lampe mrk. Globen, spisestole, toiletbørster og blomster.. Udstillingshus,
Færdselsuheld
Vestre Ringgade 8000 Aarhus C
Sket: 14/03/2013 07:10
En 36-årig kvindelig bilist kørte i 1. vognbane mod nord på Ringgadebroen, hvor en 49-årig mandlig lastbilchauffør, foretog et vognbaneskift fra 2. vognbane til 1 vognbane, hvorved han pressede den 36-årige bilist ind mod autoværnet. Ingen personskade.
Spirituskørsel
Kærgårdsvej 8355 Solbjerg
Sket: 15/03/2013 01:56
En 22-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som ved udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Der er i Østjyllands Politis område registreret syv anmeldelser angående tyveri fra person/vare/lastbil samt to tyverier fra lomme/taske/bagage i det forløbne døgn.