Fortsæt til indhold

Spøgelsesbilist på motorvejen med 100 km/t

Krimi
Arkiv

Flere forskrækkede vidner ringede lørdag morgen ved 9-tiden til Nordsjælland Politi efter at have set en spøgelsesbilist på Hillerødmotorvejen mellem Helsinge og Hillerød.
"Vi fik flere meldinger. Nogle fortalte, at personen kørte cirka 100 kilometer i timen, mens andre fortalt, at han kørte på fælgene, fordi dækket var krænget af. Vi sendte nogle patruljer afsted og fik ham standset ved Isterødvejen," fortæller vagtchef Hans Gosvig til Lokalavisen.dk.
Føreren viste sig at være en 68-årig mand fra Bagsværd. Han var ikke spirituspåvirket.
"Det er vores teori, at han har fået et ildebefindende eller muligvis et insulinchok," siger Hans Gosvig.
Det skal nu vurderes, om det er forsvarligt, at manden har kørekort.