Ugentlig onani, samleje og vibrator-massage
Gennem flere år sexmisbrugte en mand angiveligt to mindreårige piger, og udsatte dem blandt andet for oralsex, onani og vibrator-sex. I næste uge er den nu 39-årige mand tiltalt ved Retten i Lyngby, hvor anklagemyndigheden kræver ham fængslet.
De to piger er ifølge anklagemyndigheden kusiner - den ene er den 39-åriges kones niece, mens den anden er hans steddatter.
Niecens mareridt startede ifølge anklageskriftet helt tilbage i 2006, hvor hun som 14-årig i en forretning i Charlottenlund igen og igen blev udsat for oralsex og onanerede den tiltaltes lem. Overgrebene foregik tilsyneladende mindst én gang om ugen det meste af året.
Også under en ferie i Thailand samme år forsøgte han angiveligt at have samleje med pigen to gange.
I starten af 2007 fortsatte overgrebene, da havde manden flere gange havde samleje med pigen og stimulerede hendes kønsdele med en sølvgrå vibrator, oplyser anklagemyndigheden til Lokalavisen.dk.
Netop som sex-misbruget af den 14-årige niece ifølge anklageskriftet var stoppet, gik det ud over den tiltaltes 15-årige steddatter, som under en vinterferie i Østrig i 2007 blev udsat for anden kønslig omgang end samleje.
Sagen strækker sig over tre retsdage i den kommende uge, hvor 17 vidner skal afhøres, oplyser anklager Naja Larsen til Lokalavisen.dk.