Fortsæt til indhold

Nordsjællandsk landejendom i flammer

Dyr og menensker reddet ud af brændende landejendom i Humlebæk

Krimi
Martin Warming

Brandvæsenet kæmper søndag eftermiddag med at slukke en kraftig brand i en stråtækt landejendom på Hørsholmvej i Humlebæk.
Det skriver ekstrabladet.dk.
Hovedhuset på ejendommen brænder, mens flere lader og haller står langt fra det brændende hus og næppe er i fare.
Vagtchef Ole Hestbæk, Nordsjællands politi, siger, at det brænder voldsomt på stedet, men alle personer er ude og ingen skal være i fare - heller ikke dyr.
"Det blæser kraftigt, og det gør slukningen vanskelig," siger vagtchefen, der endnu ikke kan sige noget om brandårsagen, til ekstrabladet.dk.