Fortsæt til indhold

Ild i kvindes cykel efter hun bad tre mænd skrubbe af

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra torsdag 4. april til fredag 5. april

Krimi
Camilla Olesen

Hærværk (brand)
Randersvej 8200 Aarhus N
Sket: 04/04/2013 22:38
En 23-årig kvinde observerede røg fra kælderen i den boligblok, hvor hun bor. Kvinden gik i kælderen og konstaterede, at hendes cykel netop var blevet afbrændt. Hun fik hurtigt selv slukket ilden. Kort forinden branden havde kvinden stillet sin cykel i kælderen, samt bortvist tre unge mænd i alderen ca. 25 år, som hun skønnede påvirket af angiveligt hash.
Brand
Kristiansgårdsvej 8330 Beder
Sket: 04/04/2013 09:12
Der opstod en mindre brand i en lejlighed på plejecenteret, idet en beboer havde tømt et askebæger i en skraldespand. Brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol, og de øvrige beboere på plejecentret blev kortvarigt evakueret fra stedet. Der skete ingen personskade.

Indbrud i privat kontor
Haslegårdsvænget 8210 Aarhus V
Sket: 04/04/2013 23:01
Indgang: Rude knust. Der er stjålet en bærbar PC.

Indbrud i privat kontor
Ryesgade 8000 Aarhus C
Sket: 04/04/2013 23:53
Rude knust. Ukendt kostervalg.

Indbrud i tømmerhandel/byggemarked
Daugbjergvej 8000 Aarhus C
Sket: 05/04/2013 00:55
Vindue opbrudt. Ukendt kostervalg.

Indbrud i privat beboelse
Mandøvænget 8381 Tilst
Sket: 04/04/2013 20:40
Rude knust. Der er stjålet en mobiltelefon iPhone 4S, en mobiltelefon Nokia Asha, et digitalt kamera mrk. Canon samt en pung indeholdende diverse kort.

Indbrud i privat beboelse
Spobjergvej 8220 Brabrand
Sket: 25/03/2013 12:00 Til 04/04/2013 09:00
Rude knust. Der er stjålet et fladskærms TV mrk. Samsung, en PlayStation 3, en mobiltelefon samt diverse smykker.

Færdselsuheld og spirituskørsel
Fuglebakkevej 8210 Aarhus V
Sket: 04/04/2013 09:46
En 34-årig mandlig bilist mistede herredømmet over sin bil og påkørte herved en hæk. En patrulje var hurtigt fremme og konstaterede efterfølgende, at manden var påvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Der er anmeldt otte anmeldelser om tyveri fra person-/varebil samt tre anmeldelser om tyveri fra lomme/taske/bagage i det forløbne døgn.