Stiv ven lå i varerummet
Jacob Nielsen
En varebil ført af en 35-årig mand fra Grevinge kom mandag aften klokken 20:50 blæsende udenom en politipatrulje på Holbækmotorvejen.
Bilen, som kørte med langt højere hastighed end tilladt, blev bragt til standsning, og en alkometertest afslørede, at den 35-årige var spirituspåvirket. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet kunne samtidig konstatere, at der også lå en fuld passager ulovligt i varerummet på bilen. Den 35-årige blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.