Fortsæt til indhold

35-årig onanerede foran frisørsalon

Krimi
Arkiv

To kvinder blev tirsdag eftermiddag ved 15-tiden udsat for blufærdighedskrænkelse.
En bil holdt parkeret ud for en frisørforretning i Jernbanegade i Haslev, og to kvinder, som var i forretningen, bemærkede på et tidspunkt, at der sad en mand i bilen og onanerede helt åbenlyst.
Bilisten forsvandt dog fra stedet, da han så sig opdaget, men da havde kvinderne ringet til politiet. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til gerningsmanden – en 35-årig mand fra lokalområdet.
Han blev anholdt klokken 16.36 og sigtet for blufærdighedskrænkelse og taget med til politistationen i Næstved. Den 35-årige blev løsladt efter afhøring klokken 20.59, oplyser Sydsjællands Politi.
pm