Kunne have startet en mindre krig
Politiets særlige bandeenhed Task Force Øst anholdt fredag aften en 35-årig mand i Ballerup.
Under den efterfølgende ransagning af den anholdtes lejlighed fandt politiet 3 revolvere, 2 pistoler, 1 AK 47 automatriffel, 1 maskinpistol, 1 riffel, 1 oversavet haglgevær samt narkotika i form af hash. Ud over dette blev der fundet en mængde ammunition til de beslaglagte våben.
Chefen for Task Force Øst, Kim Kliver, oplyser, at anholdelsen er sket som led i politiets intensive overvågning og efterforskning mod de dele af rocker- og bandemiljøet, der i øjeblikket er i konflikt. Den videre efterforskning skal vise om våbnene har været eller var tiltænkt at skulle anvendes i konflikterne.
Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Glostrup i løbet af lørdagen, hvor han blandt andet vil blive sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt kærpende omstændigheder.
Af hensyn til den videre efterforskning vil der blive begæret lukkede døre under grundlovsforhøret.