Kørte og flashede "maskinpistol" ud af bilrude
Jacob Nielsen
En bilist anmeldte tirsdag klokken 17:19, at han få minutter forinden var blevet truet med en maskinpistol i et lyskryds på Godsvej i Greve. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det var tre mænd, som skulle have stukket maskinpistolen ud af bilruden på en mindre bil. Bilen med de tre mænd var efterfølgende kørt i retning mod Askerød.
Politiet kørte til området og fandt bilen parkeret på p-pladsen ved shoppingcenteret Waves. Her fik patruljen kontakt til en 19-årig mand fra Greve og en 26-årig mand fra Albertslund, som erkendte at have været med i bilen. Maskinpistolen viste sig blot at være et legetøjsvåben, og mændene fik derfor kun en irettesættelse af betjentene.