Fortsæt til indhold

Hund mistede livet i voldsom villabrand

En voldsom brand raserede fredag en villa i Hørsholm

Krimi
Martin Warming

En hund mistede fredag livet, da der fredag opstod en voldsom brand i en trævilla på Hyldestykket i Hørsholm.
Branden opstod omkring klokken 12, fortæller vagtchef Søren Christensen fra Nordsjælland Politi.
"Der var en beboer hjemme, da branden opstod, men der var heldigvis ingen personer, der kom til skade i forbindelse med branden. Til gengæld var der en hund, der mistede livet", siger vagtchefen, der betegner trævillaen som udbrændt.
Han kan endnu ikke sige noget om brandårsagen, men det skal nu undersøges nærmere.