29-årig slået med Bailey-flaske
Af Anders Bruhn Kristensen
En 29-årig mand blev mandag aften slået i hovedet med en Bailey-flaske på S-togsstrækningen mellem Gentofte Station og Hellerup Station.
Inden den 29-årige mand blev slået med flasken, havde han drukket indholdet af den i selskab med gerningsmanden.
Den 29-årige mand blødte efter slaget fra hovedet, og på Hellerup Station blev han hjulpet videre til behandling. Han har dog ikke været interesseret i at tale med politiet, som derfor ikke har noget signalement af gerningsmanden.