Fund af mobiltelefon førte til død mand i sø
Kim Belmark
Det var fundet af en efterladt mobiltelefon, en cykel og en cykelhjelm, som førte til fundet af en død mand i en sø.
Politiet indledte fredag aften klokken lidt over 19 en eftersøgning efter en 75-årig mand fra Hedehusene, der var savnet af familien, efter at familien havde fundet den 75-åriges cykel, cykelhjelm og mobiltelefon i en rundkørsel i Himmelev nordøst for Roskilde.
Politiet søgte med hunde og med helikopterassistance fra Flyver Taktisk Kommando.
Lørdag formiddag blev den 75-årige mand fundet af en hundepatrulje. Manden lå i en sø nord for Herregårdsvej.
Den 75-årige blev erklæret for død ved ankomsten til sygehuset, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.