Fortsæt til indhold

Borgere på gaden mod påsatte brande

"Vi er ikke et privat vagtværn", understreger initiativtager

Krimi
Arkiv

De mange brande i Albertslund har nu fået en gruppe borgere til at gå sammen om at gå aftenture på gaden.
Initiativet udspringer fra Facebook-gruppen "Stop brandene i Albertslund", hvor flere alelrede har tilkendegivet at de gerne vil gå med på gaden.
Men selv om betegnelsen "privat vagtværn" benyttes i flere af kommentarerne, understreger initiativtageren, Magnus Jørgensen, at det ikke er tilfældet.
"Vi skal ikke være et privat vagtværn, men derimod "øjne i mørket". Vi skal observere,Jeg har hele tiden taget skarpt afstand fra selvtægt", siger Magnus Jørgensen til Albertslund Posten.
Netop den understregning gør, at politiet vender tommelfingeren opad for initiativet:
"Det er en god idé at borgerne medinddrages. Hvis der er rigtigt, som det udlægges her, at der er taget et initiativ, hvor der ikke er tale om et privat vagtværn, kan vi kun bakke op om det", siger Ulrik Hove fra Københavns Vestegns Politi.

Delte meninger

På Facebook-siden "Stop brandene i Albertslund" er der som nævnt flere der bakker op om initiativet, men også en del meningsudvekslinger.
"På nogle unge vil det virke voldsomt at møde en gruppe voksne, der spørger ind til deres færden og gøremål. Jeg ønsker jer held og lykke i aften, men husk at i er privatpersoner", skriver en.
"Alle må gå en tur. Han organiserer bare nogle ture", skriver en anden, mens en andre påpeger det vigtige i at koordinere indsatsen med SSP i Albertslund.
due