Fortsæt til indhold

Pige og ung mand stukket med køkkenkniv

Krimi
Jacob Nielsen

En 16-årig pige og en 19-årig ung mand fra Kalundborg fik begge mindre læsioner efter knivstik, da en 20-årig mand fra Kalundborg opsøgte dem i en lejlighed på Klosterparkvej i Kalundborg natten til torsdag.
Det var naboer til lejligheden, der klokken 02:34 kontaktede politiet, fordi de hørte tydelige tegn på slagsmål fra lejligheden.
Det viser sig, at den 20-årige var kommet i et større skænderi med den 19-årige, efter han dukkede op for at afhente nogle effekter. Skænderiet endte med, at han stak ham med en køkkenkniv.
Den 16-årige pige forsøgte at skille parterne ad, men pådrog sig herved snitsår i den ene hånd.
De to tilskadekomne blev bragt til skadestuen til undersøgelse og behandling, og politiet anholdt den 20-årige for grov vold. Ved ransagning i lejligheden fandt politiet den anvendte køkkenkniv, der blev beslaglagt til nærmere undersøgelse.