Fortsæt til indhold

Naturen er knastør

Falck i Hammel rykkede ud til markbrand tæt på ejendom

Krimi
Michael Wulff

Favrskov Brandvæsen måtte onsdag kl 12.24 sende et slukningstog fra Falck i Hammel til Silkeborgvej 232 nær Røgen. En mindre mark var brudt i brand nær beboelse, men brandfolkene fik hurtigt ilden slukket. Tilbage var så et stykke afsvedet jord.

Knastørt

Branden er formentlig opstået i forbindelse med noget haveaffaldsafbrænding, og derfor advarer brandvæsenet om, at naturen i øjeblikket er knastør og derfor let antændelig. Et cigaretskod ud af bilvinduet kan også få en brand igang.

Så pas på derude, lyder det gode råd.

Knastørre er de strå, som brandstationsleder Poul Jensen fra Falck i Hammel står med."Et lille glasskår kan også sætte ild i marken med solens stråler," advarer han. Foto: Michael Wulff Hansen
Færdigt arbejde for Falckfolkene. Foto: Michael Wulff Hansen
Brandfolk fra Hammel var i aktion.
Brand ved Silkeborgvej nær Røgen.