Fortsæt til indhold

6 unge stjal spiritus åbenlyst på Statoil

Krimi
Jacob Nielsen

En flok på seks unge mænd indfandt sig lørdag aften klokken 19:43 på Statoil-tanken på Usserød Kongevej i Hørsholm, men de kom ikke for at købe noget.
De begyndte nemlig åbenlyst at tage for sig af spiritusflasker og forlod derefter stedet i bil uden at betale, oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
De seks unge mænd, som alle er fra lokalområdet, blev senere standset af en patrulje. De er alle mellem 18-22 år gamle og særdeles kendte af politiet i forvejen, og de blev anholdt og sigtet for butikstyveriet.