Klatrestativ med legende børn styrtede sammen
Arkiv
En del børn legede på et klatrestativ på Vendsyssel Friskole i Sindal, da det fredag morgen pludselig kollapsede. Flere ambulancer blev straks sendt til skolen, men ingen er angiveligt kommet alvorligt til skade.
"Der var en del børn på klatrestativet, da det kollapsede, og en enkelt har klaget over rygsmerter," siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.dk.
Ifølge politiet var klatrestativet råddent. Arbejdstilsynet skal nu undersøge sagen, skriver avisen.