"Pæn ung mand" blottede sig for 69-årig i Ermelunden
Jacob Nielsen
En 69-årig kvinde fra København anmeldte mandag klokken 16:20, at hun tidligere på dagen havde været udsat for blufærdighedskrænkelse. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Under en spadseretur på Ermelundsstien i Gentofte var kvinden blevet opsøgt af en ung mand, der spurgte efter et toilet. Kort efter trak han ned i bukserne og viste sit erigerede lem til kvinden, hvorefter han kørte bort på en sort cykel.
Han beskrives som: Cirka 22 år gammel, dansk, pæn af udseende, kørte på lille sort cykel.
Se også tv-indslaget: Derfor blotter blotteren sig
Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.